Aquatex nyheder

Legionella temperatur:

Sådan kan vandtemperaturen hjælpe dig imod legionellaen

I Danmark har vi 20-30 dødsfald, som tilskrives legionella hvert år, 200-300 bliver kritisk syge.

Legionella kan forekomme i både det kolde og det varme vand i din vandinstallation. Forkert temperatur i kombination med lav cirkulation i vandstrengen (vandrør), giver perfekte betingelser for de farlige legionellabakterier.

Hvad skal varmtvandstemperatur ligge på for at undgå legionella?

Dit varmtvand skal have en fremløbstemperatur på minimum 50 grader i alle vandhaner og brusere, også kaldet tappesteder. Er temperaturen under 46 grader har legionellaen de bedste forudsætninger for at formere sig. Ved ca. 50 grader, kan legionella overleve men ikke formere sig.

Vær opmærksom på temperaturen i yderste tappested

Når vandet rejser rundt i din vandinstallation, kan det ikke undgås at temperaturen falder lidt. Det vil sige, at jo længere rejse varmtvandet har, jo større er risikoen for, at temperaturen falder. Derfor bør du altid tjekke det tappested, der er længst væk fra varmtvandsbeholderen.

Se hvordan du måler temperaturen her.

Hvilken vandtemperatur skal det kolde vand have for at undgå legionella?

Dit kolde vand skal helst være 12 grader eller koldere i alle tappesteder. Bliver temperaturen over 20 grader har legionellaen gode betingelser for at leve og vokse. Legionella kan godt overleve i temperaturer under 20 grader, men kan ikke formere sig.

Vær opmærksom på temperaturen i yderste tappested

Det samme gælder for det kolde vand som med det varme vand. Når det kolde vand rejser rundt i vandinstallationen, vil temperaturen stige lidt. Derfor bør du altid måle på det tappested, der er længst væk fra stedet, hvor vandet kommer ind.

Sådan måler du temperaturen på det kolde- og varme vand på dine tappesteder:

  • Start med at åbne for vandet og lad det løbe i 30 sekunder. Lad eventuelt vandet løbe ned i det glas, hvor du skal måle vandets temperatur fra. Så kommer glassets temperatur ikke til at påvirke din måling.
  • Sæt et termometer ned i glasset og mål temperaturen.

Obs: Du bør opnå højeste temperatur allerede efter 5-10 sekunder.

Hvilken vandtemperatur skal varmtvandsbeholder have for at undgå legionella?

Dit varmtvand i varmtvandsbeholderen skal helst have en temperatur på 55 grader. Hvis vandinstallationen er lavet korrekt, er 55 grader i varmtvandsbeholderen nok til, at alle tappesteder kan opnå temperaturkravene på 50 grader. Ved 55 grader kan legionella kun overleve i kort tid.

Sådan måler du temperaturen på din varmtvandsbeholder

På nyere modeller kan du aflæse temperaturen på din varmtvandsbeholder digitalt på beholderen. Nogle ældre modeller har et analogt termometer.

Det kan nogen gange være en god ide at dobbelt-tjekke temperaturen. Find det tappested der er nærmest varmtvandsbeholderen og tjek temperaturen med et termometer.

Se hvordan du tjekker temperaturen ved et tappested

Kan jeg bekæmpe legionella ved at hæve temperaturen?

Undertiden kan det være tilstrækkeligt kortvarigt at hæve temperaturen i varmtvandsinstallationen til over 60 grader, men det er en usikker metode, fordi 90% af bakterierne sidder beskyttet i biofilmen. Desuden kan temperaturen på det kolde vand ikke hæves for at komme legionella til livs. Du kan kun være sikker på, at legionellaen er bekæmpet ved at få testet dit vand.

Sådan kan du slå legionellaen ihjel ved at hæve temperaturen:

  1. Hæv temperaturen i din varmtvandsbeholder.
  2. Når ønskede temperatur er opnået – åbnes for den varme hane på alle tappesteder.
  3. Hvor længe vandet skal løbe, afhænger at temperaturen på vandet, der kommer ud af tappestedet. Eksempelvis kan legionella kun overleve i 2 minutter ved temperaturer på 68 grader – men i 30 minutter ved 60 grader.

Husk: metoden med at hæve temperaturen, er langt bedre egnet til at forebygge legionella, end til at bekæmpe den.

Der er mange grunde til at Legionellaproblemet ikke er løst selvom du hæver temperaturen

5 vigtige grunde til, at det ikke nok at hæve temperaturen, når man vil af med legionella

1

Installationens udførsel:

  • Ældre installationer er typisk lavet med større rørdimensioner end man bruger i dag. Det skyldes, at vandforbruget tidligere var større. Problemet er, at vandet i dag opholder sig længere installationen – og at stillestående vand er en god vækstbetingelse for legionella.
  • Det er ikke unormalt, at man har rørstrenge som ender blindt. Her kommer det varme vand ikke ud, når du skyller systemet igennem. Den eneste løsning på blinde rørender er at få dem fjernet
  • Ældre cirkulationsventiler har en termostat, der ikke er bygget til at kunne lukke det ekstra varme vand ind. Dermed kommer, at det ekstra varme vand ikke når ud i alle strenge
  • Sjældent benyttede tappesteder har samme problem, som du har med blinde rørender. Vandet ligger stille, bliver lunkent og giver gode betingelser for legionella
  • 2

    Biofilm:

  • 90 % af alle bakterier, inklusiv legionella, lever i biofilmen på indersiden af rørene og beholderne. Biofilm er den slimede hinde ,der samler sig på indersiden af vandrør. Biofilm fungerer som en god isolator for legionella. Der findes eksempler på, at legionella i biofilm har overlevet helt op til 90 grader.
  • 3

    Kalk

  • Problemet med kalk er størst, hvis du kører med en fast temperatur i varmtvandsbeholderen på over 59 grader eller ugentligt hæver temperaturen. Når vandtemperaturen kommer op på 60 grader, begynder kalken at sætte sig på indersiden af varmtvandsbeholder og vandrør. Tilkalkede rør og beholdere sænker vandtrykket, øger bakterierisikoen og forhøjer energiomkostningerne. Har du allerede det problem, er der en mulig løsning til dig her
  •  

    4

    Varmtvandsbeholderen

  • Ældre varmtvandsbeholdere kan langt fra opnå en temperatur på 62-70 grader
  • Det kræver meget ekstra energi at hæve temperaturen – hvilket går imod miljøhensyn  anbefalet af energistyrelsen.
  • 5

    Det kolde vand

  • Legionellaproblemet er sjældent i det kolde vand, men der undtagelser. Her er det slet ikke muligt at hæve temperaturen.
  • Hvordan ved jeg så om der er legionella i mit vand?

    Den eneste måde du kan vide, om du har legionella, er ved at få testet vandet. Skal du sikre dig mod legionella, er du også nødt til at få gennemset din vandinstallation. Det kan du gøre på flere forskellige måder. Se dem her

    Få 29 gode tips til at reducere legionellarisiko

    • Tips til hvad administration, daglige brugere og driftsfolk kan gøre, for at reducere risikoen for legionella
    • Når du bestiller guiden tilmelder du dig samtidig vores nyhedsbrev (1-4 mails om måneden. Du kan altid afmelde dig)

    Søg efter det du mangler på hele hjemmesiden: