Skal vi have udvidet de sprøjtefri zoner omkring drikkevandsboringer? Svaret kan kun være et rungende JA, fordi vi som samfund har vi en forpligtelse til at levere rent drikkevand af hensyn til alle borgers sundhedstilstand.
Landmændene vil naturligvis klage sig, men det er også kvaliteten af deres produkter, der er på spil. Dyrehold, der drikker vand med pesticider må alt andet lige have et dårligere helbred, end dyr, der drikker rent vand.
Lad os straks få udvidet zonerne til 25 meter omkring boringerne og samtidig få sat nogle forsøg i gang med større zoner for at indsamle erfaringer om, hvor grænserne bør gå.
I går var der et indlæg med en kvinde, der var nødsaget til at drikke pesticidholdigt vand over grænseværdierne. Det er naturligvis helt hen i vejret, at det kan forekomme. Hvis jeg boede i et risikoområde, ville jeg montere et filter på mit drikkevand.
Vi hørte også om, hvordan vandværkerne blander “dårligt” vand med for høje grænseværdier med godt vand for at kunne levere en samlet vandmængde, som overholder grænseværdierne for drikkevand. Det er principielt ikke i orden således at forurene godt drikkevand med vand, der passer bedst til toiletskyl.
Når overfladevandet med pesticidrester fra selv nyere sprøjtninger kan påvirke vores drikkevand, bør boringernes tilstand også være under mistanke. Mange boringer bliver ikke kontrollerede ofte nok, men kun hvis der opstår problemer.
Vi bør have nogle retningslinier for kontrol af drikkevandstanke, iltningshuse – så du TV-billederne af de ikke særligt lækre overflader, hvor vores fine drikkevand løber hen over? – filterbassiner og boringer. Det er ikke nok at måle vandkvaliteten. Produktionsapparatet skal også være i orden.