Drikkevandsforurening i København

En drikkevandsforurening er en større katastrofe, end de fleste umiddelbart forestiller sig.
Rent vand er vores vigtigste næringskilde. Uden vand dør vi i løbet af få dage. I vores moderne samfund er det utænkeligt at være uden drikkevand. Når det så sker, kommer det bag på os. Supermarkedet løber tør for det, de kalder kildevand, i løbet af få timer, og så er gode råd dyre for ikke mindst småbørnsfamilier og ældre.

Jo tak, vi kan koge vandet. Det tager tid og koster energi. Eller vi kan hente vand lang-vejs-fra ligesom mange afrikanere må gøre det.

Ved en drikkevandsforurening som den i København – og flere andre steder i landet oven på de kraftige regnskyl – kræver handling for at forbrugerne kan få rent vand i en fart.
Nu er det så spændende, om vandværkerne, som de har haft for vane de sidste 50-100 år, tonser rent drikkevand gennem de kæmpe store vandledninger i ugevis i håb om at ramme de mikroskopiske bakterier, der har mange gemmesteder og levesteder – eller vandværkerne følger med tiderne og skaffer forbrugerne rent vand i en fart gennem en effektiv desinfektion, så bakterierne kan blive fjernet effektivt. Den gamle metode kan tage uger og måneder. Den moderne metode til desinfektion af vandledninger kan klare arbejdet på 1-2 uger. Det går hurtigt og giver forbrugerne vand nu.

Vi følger udviklingen og håber på, at det går hurtigere end i Køgesagen.

Ingeniøren via Holstebro Dagblad skriver, at forureningen skyldes en manglende desinfektion af en rørledning efter en reparation.

Hvornår lærer vandværkerne at desinficere?

1. Der skal ALTID desinficeres, når der har været foretaget reparationer på vandinstallationer
2. Bakterier kan IKKE skylles væk. De fjernes med desinfektion.

Mange danske vandværker forsynder sig mod dette, fordi det plejer jo at gå, siger de. Flere hundrede gange om året går det så ikke.
Vandværkerne bør pålægge sig selv det regelsæt, at de altid desinficere efter reparationer.
Prøv at se, hvad det koster samfundet, ikke at desinficere?
En moderne desinfektion med klorfrie produkter er både hurtigt og billigt, når man råder over det rigtige udstyr.

Aquatex(C) 2012